• MobilePay
  • Salg af frossen foder
  • Fragt fra kr. 80,-
  • Egen produktion
Indkøbskurv (0)
0 vare(r) i kurven
I alt:0,00 DKK
Vis kurv
Indtast din søgning
 

Dubia store 20 stk

Varenr.: vp246
  • Pris ved køb af 1 Stk,49,95  DKK
Antal
Køb
På lager 

Hvorfor burde du bruge dubia kakerlakker

Hvis du holder insektspisende dyr som fx krybdyr og padder, og alligevel ikke kender, eller før har brugt dubia kakerlakker så burde du prøve dem. Dubia kakerlakker bliver også kaldet Argentinske kakerlakker, det er en og samme art. For det første elsker stort set alle insektspisende dyr dubia kakerlakker, og de er som et foderinsekt måske faktisk det bedste foderinsekt der findes, både for dine dyr, men også for dig som køber af et foderinsekt. Som et foderinsekt kan man sige om dubia kakerlakker at de faktisk er ret sunde, det er de af flere grunde. De er fedtfattige i modsætning til larver, de er rige på protein og deres indhold af keratin er forholdsvis lavt hvis man vælger at fodre med dubia nymfer. Keratin er det ydre skellet alle insekter har, det er svært at fordøje, og derfor ser man også tit fugle piller vingerne af de insekter de fanger. Dubia kakerlakker har det man kan sige høj ratio kød i forhold til skal, faktisk er det det foderinsekt med mest kød i forhold til ydre skellet. En anden ting man kan nævne om dubia kakerlakker er at deres fordøjelse system er meget langt og mere kompliceret end fx fårekyllinger eller græshopper, det gør at de opbevare deres føde som de har spist i tarmene i meget længere tid, og derfor kan man få mere ud af det man kalder gut loadning. Gut loadning betyder bare at man giver sine foderinsekter noget sundt fx frugt, foderinsektet har det i sin mave og når dine dyr spiser insektet, får dyret der spiser foderinsektet, glæde at den mad foderinsektet har spist. For dig som køber foderinsekter til dine dyr, er fordelene også rigtig mange ved at bruge dubia kakerlakker.

Dubia kakerlakker kan ikke hoppe og stikke af, de er heller ikke specielt hurtige hvis du skulle tabe en på gulvet ved fodring. De kan heller ikke kravle op af glatte overflader, og er derfor ret nemme at opbevare.

Dubia kakerlakker larmer eller synger ikke, i modsætning til fårekyllinger, som man simpelthen kan få pip af at have gående hvis de er voksne.

Dubia kakerlakker bider ikke, de har intet forsvar der kan skade dig eller de dyr der skal spise kakerlakken.

Dubia kakerlakker lugter ikke, man kan faktisk have ret mange gående uden de store lugtgener, i hvert fald i forhold til mange andre typer af foderinsekter.

Dubia kakerlakker lever i rigtig lang tid, de fleste foderinsekter har en meget begrænset holdbarhed, og lever sjældent ret længe, det er dyrt og ærgerligt at smide en masse penge ud.

Dubia kakerlakker er her fantastiske fordi de lever rigtig længe, faktisk kan de leve flere år. Hvis du køber voksne dubia kakerlakker, kan man selvfølgelig ikke vide hvor lang tid de har tilbage 100% men køber du nymfer kan du regne med at de holder rigtig længe og du vil nå at få dem brugt inden de dør. Mange foderinsekter vokser også ret hurtigt, man kan derfor let stå i den situation at foderinsekterne vokser sig så store at ens dyr ikke længere kan spise dem, sådan er det heller ikke med dubia kakerlakker. Ved stuetemperatur vokser de kedeligt langsomt, og man kan holde dem i nogenlunde den størrelse man købte dem i, i meget lang tid.

Dubia kakerlakker kræver meget lidt vedligeholdelse, og er så hårdføre at skulle du glemme at fodre dem så klare de sig alligevel fordi de er utrolig gode til at overleve.

Dubia kakerlakker kan i modsætning til andre typer af kakerlakker ikke blive eller optræde som et skadedyr. Det er en meget varmekrævende og langsom art, der på ingen tænkelig måde kan blive et skadedyr hverken i dit hjem eller i naturen i Danmark.

Opbevaring af dubia kakerlakker

Når du har bestilt og modtaget dine dubia kakerlakker, skal de pakkes ud og opbevares så du kan holde dem indtil de er blevet spist af dine krybdyr. De er heldigvis ret nemme og taknemmelige at opbevare, du kan bruge en hvilket som helst type af kasse. Det er vigtigt at have en god udluftning, så der kommer massere frisk luft ned i kassen. Du kan selv lave en kasse hvor du udskære og på limer metalgitter fx i toppen og evt. i siderne for optimal udluftning. På shoppen kan du købe metalgitter. Du kan også vælge at købe en faunaboks, faunaboksen har et låg med fuld udluftning og du kan på webshoppen købe mange forskellige størrelser alt efter hvor mange dubia kakerlakker du planlægger at indkøbe ad gangen. I kassen anbefaler vi at bruge æggebakker, de er billige og fungere rigtig godt, kakerlakkerne elsker at gemme sig i æggebakkerne og selve pladsen i din opbevarings kasse udnyttes bedre da æggebakker skaber mere volumen som kakerlakkerne kan udnytte. Du kan på shoppen finde og købe æggebakker. kakerlakkerne skal selvfølgelig også have noget at spise, og noget at drikke. Husk at jo bedre du fodre dem, jo mere næring indeholder de når dine dyr spiser kakerlakkerne. Dubia kakerlakker er ikke kræsne, de spiser faktisk alt du tilbyder dem, prøv dig frem med forskellige ting som fx havregryn, brød og forskellige typer frugt og grønsager. Animalsk protein fra hunde og kattefoder skal begrænses eller helt undgås, kakerlakker kan takket være deres komplekse fordøjelse system selv danne de forskellige aminosyrer der skal til for at danne et komplet protein, derfor vil store mængder animalsk protein gøre at de danner for store mængder urinsyre, det er hverken sundt for kakerlakkerne eller for de dyr der spiser kakerlakkerne. Vi sælger også et kornbaseret komplet foder på siden til dubia kakerlakker/insekter, det er samme foder som de får her. Frugt og grønsager vil kunne dække væskebehovet, men for at gøre det lidt nemmere at passe sine dubia kakerlakker kan man vælge at supplere med vandkrystaller. Vandkrystaller er en nem måde at dække væskebehovet til kakerlakker og fx fårekyllinger. Man kan også bruge en plast beholder med en sutteklud/engangsklud i. Her er det vigtigt kluden slutter 100 % tæt i hullet i beholderen så insekterne ikke kan falde ned i vandet. Til ren opbevaring er stuetemperatur nok, til opdræt kræves der langt højere temperaturer.

Opdræt af dubia kakerlakker

Rigtig mange kunder i igennem tiden spurgt om de selv kan opdrætte deres egen foder, for at spare penge. Svaret er at det ikke kan betale sig, hvis det er for at spare penge, da de fleste foderinsekter er ret tidskrævende. En undtagelse er måske med dubia kakerlakker, fordi de er ret nemme at opdrætte med en minimumtidsindsats og vedligeholdelse, og man kan med en kasse have en kultur hvor alle de forskellige størrelser af dubia kakerlakker vil kunne gå sammen. Man vil derfor kunne opbygge en kultur hvor man vil kunne opdrætte nok dubia kakerlakker til fx at fodre sine dyr så størstedelen af foderet er kakerlakker og det andet foder kan man så købe for at kosten ikke bliver for ensformig. Varieret foder er altid vigtig, uanset hvor gode dubia kakerlakker er som foder. Man skal dog være ret tålmodig da det tager lang tid op opbygge stabil kultur der kan formere sig, selv når man tager dyr fra kulturen. Man skal desuden være klar til at tage den investering som det nu koster at starte en kultur op, for man skal altså have en vis mængde dyr for at kunne starte en kultur op. Dubia kakerlakker er ret langsomme til at vokse op, de tager ret lang tid pr generation. Fra nyfødt til fuldvoksen tager fra 7-9 måneder, dertil går der ca. 1 måned til før de første unger bliver født. Derfor skal man være tålmodig og minimum vente 1 år før man overhovedet overvejer at begynde at bruge dyr til foder fra sin kultur. Fordelen er så at når først kulturen køre, så har man altid dubia i mange forskellige størrelser lige ved hånden, og vedligeholdelsen er meget lav.

Lidt om Dubia Kakelakker

Dubia kakerlakker bliver som nævnt også kaldet Argentinsk kakerlak, arten er en mellem stor art der som voksen får en størrelse af ca. 45-50mm. Arten lever i central og Sydamerika. Hannerne har vinger der dækker hele bagkroppen, dog er dubia kakerlakker en ret dårlige til at flyve, og gør det kun ved at hoppe og baske med vingerne over korte afstande. Hunner har ingen vinger med en meget blank skal med smukke svagelige orange pletter på en blanksort krop. Dubia kakerlakker er i modsætning til mange andre arter af kakerlakker levendefødende og kan få mellem 20-40 unger hver måned alt efter diet og forhold. Dubia kakerlakker bruger 7-9 måneder på at gennemgå 7 hamskifte før de er fuldvoksne. Som fuldvoksne kan de leve yderlige 1-2 år.