• MobilePay
  • Salg af frossen foder
  • Fragt fra kr. 80,-
  • Egen produktion
Indkøbskurv (0)
0 vare(r) i kurven
I alt:0,00 DKK
Vis kurv
Indtast din søgning
 

Beetle Jelly 30 stk blandet 16g pr stk.

Varenr.: 445
  • Pris ved køb af 1 Stk,99,95  DKK
Antal
Køb
På lager 
Vi blander 30 stk ud fra dem vi har på lager der dækker op til 5 varianter. Banan, jordbær, blåbær og brun sukker.

Har du et ønske om en speciel variant så skriv til os. Så pakker vi den du ønsker, hvis den er på lager.

Hvad bruges Beetle jelly oprindelig til

Beetle jelly altså den originale er fremstillet i Taiwan til, frugtspisende biller. I mange Asiatiske lande er der gamle traditioner for hold og opdræt af store frugtspisende biller, mange bliver brugt til kampbiller, som er stadig den dag i dag er populær sport, hvor der satses penge på vinder billen. Billerne tager ikke skade af disse kampe, da en billes kamp mest af alt minder om brydning. Billerne sættes på pinde, og vinderen smider taberen ned fra pinden. Det er det samme der sker i naturen, vinderen smider taberen ned, og får lov at parre sig. Også i sportens verden med kampbiller forsøges der at lave de største og stærkeste biller via avl.

Beetle jelly fås med mange forskellige frugt smage, og farver og er fremstillet af et ekstrakt af tang, Agar agar, aminosyre, frugtsaft, citronsyre, natriumcitrat, naturlige smag, titandioxid, karamel farve, farvestoffer E127.

Analyse: (i henhold til producent pr 1000g)

protein 20g
Råfedt 0g
0 gram fiber
Vitamin A 0,2 mg
C-vitamin 0,5 mg

Beetle jelly kan bruges som 100% frugt erstatning til avl af frugtspisende biller, der vil leve godt og lave en rig æglægning på Beetle jelly.

Hvad kan du bruge Beetle jelly til

Du behøver ikke at holde biller for at kunne have gavn af Beetle jelly, da disse også er meget velegnet til mange andre dyr. Foderinsekter som fårekyllinger og kakerlakker elsker Beetle jelly. Beetle jelly er også rigtig gode til flere typer af frugtspisende krybdyr, specielt flere typer af gekkoer elsker Beetle jelly, samt flere typer af frugtspisende pattedyr sætter pris på en Beetle jelly som en snack.

Holder du hvirvelløse dyr som tusindben, landlevende krabber, eller andre frugtspisende dyr er Beetle jelly også lige sagen.

Fremgangsmåde for at bruge Beetle jelly

Beetle jelly kan holde sig i op til 3 år, uåbnet. Ved brug trækkes plastikfilmen i toppen af og Beetle jellyen er klar til brug. Beetle jelly kan efter åbning holde sig i op til 7 uger, det er langt længere end et stykke frugt vil klare, og de tiltrækker ikke bananfluer. Man kan bruge Beetlejelly som de er, eller dele dem med en kniv. Det kan være en fordel at købe en Beetle jelly holder, vi har en enkelt type på lager. Holderen gør at dyrene der skal spise den, let kan finde den, og ikke grave den ned, samt den holder jord og skidt væk for din jelly.